PC hjælp til private og mindre virksomheder

Problemer med din PC? - så er der hjælp at hente her. Jeg yder de fleste former for service, reparation, fejlfinding og generel PC hjælp for både private og firmaer.Problemer med din PC? – så er der hjælp at hente her. Jeg yder de fleste former for service, reparation, fejlfinding og generel PC hjælp for både private og mindre virksomheder. Jeg arbejder til dagligt i en større arbejdsgiverorganisation i København, hvor jeg fungerer som IT koordinator.

Mit første bekendtskab med computere stiftede jeg i 1984 med en Commodore 64. Siden da har computere været en integreret del af min dagligdag og jeg færdes derfor naturligt i de fleste Windows miljøer.

Jeg kan yde PC hjælp til private og mindre virksomheder der benytter sig af Microsoft Windows baserede systemer.

Bor du ikke lige inden for kørselsafstand til mig, kan jeg også tilbyde fjernsupport - bare din pc kan komme på nettet, så jeg kan overtage kontrollen over den via et lille stykke software, som jeg instruerer dig i at installere.

NYT september 2009: Jeg kan nu også være dig behjælpelig hvis du skal have hjælp til at opdatere softwaren i din TomTom GPS, din HTC mobil telefon eller din Parrot bluetooth installation i bilen.

Hvad kan du få PC hjælp til?

• Konfigurering af pc'ere

• Opsætning af BIOS

• Opsætning af internet

• Opsætning af lokalnetværk

• Installation af trådløse netværk

• Installation af hardware

• Fejlfinding og installation af Windows

• Fjernelse af virus og spyware


Skulle dit problem være uden for kategori, så spørg! Det er ikke utænkeligt, at jeg kan klare det alligevel.

Jeg yder PC hjælp i hele Storkøbenhavn alle hverdagsaftener og visse weekender. Se priser i menuen til højre.

Ved visse opgaver/reparationer er det mest praktisk, at du kommer hjem til mig med dit udstyr, da jeg her har alt nødvendigt grej til at løse problemerne. Dette aftales hvis nødvendigt.




PC bygning - før

PC bygning - efter

Nyt fra GhostCom's Blog:

Så lykkedes det - inde i varmen igen!

19. september 2009 kl.0:27 » Dagbog » Kommentarer (3)

Så gik min drøm i opfyldelse! Efter at have været væk fra googles index siden 1. september 2009 og så til i dag, har der været ret stille ved telefonerne. Google har nu efter 18 dage endelig forbarmet sig over mig og indekseret hele min hjemmeside igen!

Læs mere om: Så lykkedes det - inde i varmen igen!

7 Windows 7 tips & tricks

9. september 2009 kl.10:58 » Artikler » Kommentarer (0)

Windows 7 er lige om hjørnet og mens du venter, er her 7 hurtige tips og tricks du kan glæde dig til at afprøve:

1. Problem Steps Recorder

Hvis du er den lokale pc guru, som af familie og venner (de har det til fælles at de ikke kan forklare sig tydeligt når de skal beskrive de problemer de slås med) altid bliver bedt om at yde pc hjælp når skidtet ikke virker, vil du elske dette værktøj! Windows 7 leveres med det geniale værktøj Problem Steps Recorder (PSR).

Læs mere om: 7 Windows 7 tips & tricks

DomainDirect har gjort det igen

8. september 2009 kl.21:24 » Dagbog » Kommentarer (0)

Så skete det igen - DomainDirect.dk har rodet med DNS og det gik så ud over min hjemmeside igen. Du tænker sikkert “jaja - men den er da oppe igen” - korrekt, men skaden er sket. I det tidsrum (en uges tid) hvor der var fejl i DNS og mit site ikke kunne vises, kom google også forbi og da søgemaskinen opdagede at der intet var - ja, så slettede google da bare min placering og alle referencer til min hjemmeside.

Læs mere om: DomainDirect har gjort det igen

Opdatering af TomTom GPS og Parrot Bluetooth enheder

8. september 2009 kl.2:14 » Computer » Kommentarer (2)

Som noget nyt kan jeg nu tilbyde min hjælp til at få opdateret softwaren i TomTom GPS’er og Parrot Bluetooth enheder.
Jeg har altid næret en vis fetish for GPS’er og har rodet meget med især TomTom enheder hvad enten det er en Linux enhed (dem der monteres i biler) eller Windows Mobile enheder (f.eks. HTC mobiltelefoner med indbygget GPS modul).

Læs mere om: Opdatering af TomTom GPS og Parrot Bluetooth enheder

Ferien kalder

30. juni 2009 kl.15:07 » Computer » Kommentarer (0)

Jeg får jævnligt henvendelser fra folk om jeg stadig yder PC hjælp service, da de kan se at min hjemmeside her ikke opdateres jævnligt. Svaret er, at selvfølgelig yder jeg stadig de services jeg tilbyder på hjemmesiden men jeg har så mange henvendelser, at jeg sjældent har tid til at sidde og skrive indlæg eller tilføje nye ting til hjemmesiden.

Nu er sommeren så endelig over os og jeg holder pt. en (synes jeg selv) velfortjent ferie til og med uge 28 og igen fra og med uge 31 til og med uge 32. Du er dog stadig velkommen til at booke mig til en opgave via mail, da denne checkes jævnligt.

« Forrige sideNæste side »
© Copyright 2007 GhostCom.dk PC Hjælp

Kim Rosgaard - Gillesager 126, 1th. - 2605 Brøndby - Tlf.: 45 29 49 44 37

For kontaktinfo klik her - se priser her



XML Sitemap / RSS 2.0 Feed RSS 2.0 Feed

PageRanking.dk - Flere hits og højere PageRank - GRATIS tilmelding!