PC hjælp til private og mindre virksomheder
Problemer med din PC? – så er der hjælp at hente her. Jeg yder de fleste former for service, reparation, fejlfinding og generel PC hjælp for både private og mindre virksomheder. Jeg arbejder til dagligt i en større arbejdsgiverorganisation i København, hvor jeg fungerer som IT koordinator.
Mit første bekendtskab med computere stiftede jeg i 1984 med en Commodore 64. Siden da har computere været en integreret del af min dagligdag og jeg færdes derfor naturligt i de fleste Windows miljøer.
Jeg kan yde PC hjælp til private og mindre virksomheder der benytter sig af Microsoft Windows baserede systemer.
Jeg kan også være dig behjælpelig hvis du skal have hjælp til at opdatere softwaren i din TomTom GPS, din iPhone/iPad eller din Parrot bluetooth installation i bilen.
Har din XBOX 360 (hvide eller elite model) RROD (Red Ring Of Death) fikser jeg nu også det til en fast pris på kun 300 kr!
Bor du ikke lige inden for kørselsafstand til mig, kan jeg også tilbyde fjernsupport - bare din pc kan komme på nettet, så jeg kan overtage kontrollen over den via et lille stykke software, som jeg instruerer dig i at installere.
Som noget nyt kan jeg nu tilbyde min hjælp til at få opdateret softwaren i TomTom GPS’er og Parrot Bluetooth enheder.
Jeg har altid næret en vis fetish for GPS’er og har rodet meget med især TomTom enheder hvad enten det er en Linux enhed (dem der monteres i biler) eller Windows Mobile enheder (f.eks. HTC mobiltelefoner med indbygget GPS modul).
Læs mere om: Opdatering af TomTom GPS og Parrot Bluetooth enheder
Jeg får jævnligt henvendelser fra folk om jeg stadig yder PC hjælp service, da de kan se at min hjemmeside her ikke opdateres jævnligt. Svaret er, at selvfølgelig yder jeg stadig de services jeg tilbyder på hjemmesiden men jeg har så mange henvendelser, at jeg sjældent har tid til at sidde og skrive indlæg eller tilføje nye ting til hjemmesiden.
Nu er sommeren så endelig over os og jeg holder pt. en (synes jeg selv) velfortjent ferie til og med uge 28 og igen fra og med uge 31 til og med uge 32. Du er dog stadig velkommen til at booke mig til en opgave via mail, da denne checkes jævnligt.
Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at få kigget på en af de julegaver jeg fik og som absolut ligger som favorit! Et Logitech G15 Gaming Keyboard der byder på et væld af muligheder både mht. programmering af taster og programmering af det indbyggede LCD display.
Læs mere om: G15 Gaming Keyboard (Blue Backlight)
Nå..nu er der gået nogen tid siden jeg sidst har skrevet på bloggen og nu er det vist tid at skrive lidt igen. Som jeg skrev engang i juli, døde mit gamle grafikkort og jeg besluttede så at købe et Nvidia XFX GeForce 7950 GT med 512 MB RAM. Siden da er der sket lidt..jeg modtog glad mit nye grafikkort og fik det hurtigt smidt i maskinen, installerede drivere og glædede mig til at vold-teste det.
Læs mere om: Dødt grafikkort – part 2
Endelig kom de - for mit vedkommende – længe ventede patches til Windows Vista! Endnu kan de ikke hentes via Windows Update, men de er officielle på Microsoft’s hjemmeside. Der er tale om 2 ret så væsentlige patches, som også vil være inkluderet i Servicepack 1 til Vista (når den engang kommer).
Læs mere om: Bedre ydelse i Vista