PC hjælp – har jeg brug for hjælp?

11. juni 2007 kl.23:29 » Computer

Min erfaring fortæller mig, at rigtig mange mennesker faktisk ikke ved, at de har brug for lidt hjælp og vejledning når det drejer sig om deres computer. Rigtig mange har efterhånden fået indkøbt udstyr så de kan gå på nettet trådløst. Det er ikke rocket science at sætte op og komme på nettet og folk er glade og tilfredse med, at det er nemt og at det virker! MEN – der er noget der hedder sikkerhed og en trådløs router er fra fabrikken sjældent sat op til at køre krypteret netværk. Det skyldes, at det skal være så enkelt som muligt for forbrugeren, at installere routeren og komme på nettet trådløst.

Når jeg påpeger den manglende sikkerhed i folks netværk, hører jeg ofte svaret “jamen, jeg har ikke noget der er hemmeligt på min pc og hvorfor skulle nogen hacke mig?”.

Mit svar er altid “har du tænkt på, at nogen måske kunne finde på at bruge din trådløse internet forbindelse til at downloade f.eks. film og børneporno? Når politiet kommer, er det dig de ringer på hos da DU ejer internetforbindelsen!”. Det svar chokerer som regel de fleste og de gør efterfølgende noget ved det.

Mange oplever også ofte, at deres pc pludseligt er blevet mærkbart langsommere og reagerer mere sløvt end normalt men har ikke kunnet finde årsagen til det og lever med problemet. Som regel skyldes det, at de har fået noget snavs ind i computeren i form af spyware/malware og virus. Ofte lægger man ikke mærke til det med mindre man bliver bombarderet med underlige popup vinduer eller bliver ledt ind på andre internet sider end den man indtastede.

Et godt og gratis online værktøj til fjernelse af spyware kan du finde her.

Er du i tvivl om dit antivirus program er sat ud af drift eller ikke fanger en virus du ved ligger på computeren, kan du lave en gratis online scanning via værktøjet her.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Leave a comment

© Copyright 2007 GhostCom.dk PC Hjælp

Kim Rosgaard - Gillesager 126, 1th. - 2605 Brøndby - Tlf.: +45 29 49 44 37

For kontaktinfo klik her - se priser her



XML Sitemap / RSS 2.0 Feed RSS 2.0 Feed